torsdag den 26. juni 2014

Morgenstrik


Helga Isagers "Granite" i en tråd hør fra lageret ( jeg tror, det er Lino fra BCgarn, 300 m pr 100 g) og en tråd effektgarn, guld, fra Drops.

Det bliver genialt godt!  


Folkets stemme





LIEBE (UM DER FREIHEIT WILLEN)

Ungeduld und Wut schleichen sich in eine Stadt

Die Menschen die dort leben haben es so satt
Sie wollen nicht mehr folgen ihres Führers Wort
Hör sie flüstern - jagt den Tyrannen fort!

Diese Worte bohren sich in jedes Hirn

Können wir es wagen, ihm zu bieten unsere stirn
Was kann unwürdiger sein als Feigheit vor diesem Schwein
Steht zusammen und Gott wird mit uns sein

Wir sind bereit zu sterben für dieses grosse ziel

Um der Freiheit willen - was zu viel, ist zu viel

Und die despoten, die geblendet

Von Macht, Selbstherrlichkeit und Geld
Siel sollen spüren, dass es nicht lohnt
nur zu denken an sich selbst

Demokratie, Demokratie für alle Menschen dieser Welt

Brüder, Schwestern verbrennt das ewige Gestern
Freiheit, Freiheit für alle Rassen, für alle Kulturen
Für die Medien, für die Kunst
Für die Junkies, für die Huren
Freiheit, Freiheit
Für die Lesben, für die Schwulen
Freiheit, Freiheit
Für die Frauen
Für unsere Kinder

Liebe, Liebe, Liebe, Liebe...




En anmelder kaldte MMW for "Folkets stemme". Måske har Gysi ret, når han siger: Es gibt einen rebellischen Geist in der Bevölkerung!

Det ser nu ikke rigtig ud til, at den ånd har  smittet  danskerne endnu - men måske kommer det?


tirsdag den 24. juni 2014

Meteora


Jeg er hjemme igen efter en uge i Parga i det nordvestlige Grækenland og en arbejdsuge, som var hektisk. Jeg var så heldig at sidde online, præcis da Spiesrejsers udsalg gik i luften og en pludselig indskydelse fik mig til at trykke "KØB"!
Det græske fastland er voldsomt undervurderet og jeg har altid gerne villet se Meteoraklostrene i Thessalien. Det er der mulighed for, når man rejser til Parga - i dag kan det gøres på en endagstur, for vejen dertil er ny.

Tidligere måtte man sætte to dage af til projektet. Hvis man er den type som fører motorkøretøj, kan man sagtens køre selv, men det er min erfaring, at det sagtens kan betale sig at købe en tur hos rejseselskaberne, især hvis de bruger lokal, engelsktalende guide. Man får mere information om det græske samfund, historie og kultur med sådan en guide, end hvis man selv tager afsted. Ofte er guiderne pensionerede lærere eller hjemmgående husmødre, som tjener lidt ekstra på denne måde. Jeg læste en undersøgelse engang i '90'erne - dengang var Grækenland det land i Europa med flest universitetsuddannede kvinder. Grækerne lever til dels stadig i et traditionelt samfund. Kvinderne tager en lang universitetsuddannelse og så smutter de hjem til ægteskabet og kødgryderne. Det er det, en østtysk feminist - jeg husker ikke navnet lige nu! - kalder "Barbie-feminisme".

(Jeg husker iøvrigt stadig sommeren '93, hvor jeg tog en sådan en tur med en pensioneret gymnasielærer, Stella, gennem Argolis på Pelepones. Jeg overdriver ikke - hvis man hørte efter, kunne man bestå studentereksamen i oldævl efter en dag med hende. Hun indledte med at sige: "I'm going to give You Your money's worth - every single artificially inflated drachmer, you paid for this trip". Det var også hun, som tørt konstaterede: "The greeks invented democracy. And we have made a mess of it ever since".)

Nå, men guiden på turen til Meteora var ikke ligefrem nogen Stella, men hun var både sød og dygtig. Hun udtrykte bestemt, at hun ikke ville tale politik - men alligevel smuttede der nogle frustrationer ud mellem sidebenene. Den ortodokse kirke er voldsomt rig. Og den betaler ikke skat, selv om præsterne er aflønnet af staten. Der kunne spores en vis utilfredshed med dette arrangement. Derudover har græsk politik siden midten af 50'erne været domineret af to magtfulde politikerfamilier; Karamanlis fra det konservative parti "Nyt Demokrati" og Papandreou fra det socialdemokratiske parti "Pasok". Når man så sammenholder den information med det faktum, at 2000 familier i Grækenland sidder på 80% af værdierne, som Sahra Wagenknecht tordner på talerstolen i Bundestag, så kan man ikke lade være at tænke, at det græske demokrati nok i virkeligheden mere er et oligarki, end et demokrati. Hvis man skal se krisen i et positivt lys, kunne det være en kærkommen mulighed for at få gjort op med disse forhold.


Det var ikke politik, det hele. Vi skulle besøge klostret Grand Meteora, det første, største og flotteste. I dag skal man heldigvis ikke klatre op ad klippen på en rebstige eller hejses op i et rebnet, som man gjorde før, man fik bygget det sindrige trappe og broarrangement. Man fortæller en historie om en nytilkommen, yngre munk, som så bekymret på arrangementet og spurgte en ældre munk, om de dog aldrig skiftede rebene? Ork jo, svarede den gamle, - det gør vi da hver gang, de knækker!

Så så man lige mig i tækkelig sommerkjole og mohaircardigan i 36 graders varme bestige Meteoraklippen. Man skal være behørigt tildækket for at komme ind i klostrene, kjoler under knæet og ingen bare skuldre. man kan låne sådan nogle slå-om nederdele og forskellige tørklæder, der er til fri afbenyttelse for turisterne, men jeg er ikke stærk nok i troen til det. Jeg tror ikke, de bliver vasket særlig tit.
Så hellere mohaircardigan :-)

Jeg lider voldsomt af højdeskæk, d.v.s. jeg er ikke bange for at være højt oppe, men jeg er bange for at falde ned. Sådan et trappesystem, hvor rumænske, ældre medborgere komme strygende bagfra, bevæbnet med stavgangsstænger (jeg fatter det ikke!) og er tæt på at vippe en udover kanten, får angstens kappe til at lægge sig så tungt på mine skuldre, at jeg dårligt kan stå oprejst.

Do one thing every day that scares you!

Men jeg gjorde det og op kom jeg. Og det var bestemt det hele værd.

En dag vil jeg gerne derhen igen, men så skal der være tid til at se alle de 6 klostre, som er tilbage.



lørdag den 14. juni 2014

Det største


Af alle græske bedrifter nogensinde er frappe'en dog den største.

søndag den 8. juni 2014

Alphatier





Ahh, Westernhagen - Du alter Deutchrocker!



Westernhagen udgav i april et længe ventet nyt album, Alphatier. Og bedst som vi tror, at den hellige grav er velforvaret og at det herefter blot skal køre pænt og nydeligt derud'af i en evig sløjfe af feelgood-blues, så skal vi noget helt andet. Hvilket er typisk Westernhagen, har jeg ladet mig fortælle.



Armanirockeren har smidt jakkesættet og sidder nu i lædervest og bandana, hvilket godt kunne risikere at gøre en 66-årig latterlig. Men det gør det ikke.



Den amerikanske filminstruktør Matt Lambert, som filmer ungdomskultur i Vestberlin, har stået for billedsiden til noget af musikken, "Die Alphatier Trilogie", som er en moderne - og ekstremt voldelig! - Ødipushistorie. Da jeg så den første gang, var jeg faktisk lidt i tvivl om, hvad jeg skulle mene. Men tilfældet ville, at jeg en sen aften sad i s-toget fra Køge på vej mod job med netop titelnummeret "Alphatier" i ørerne og så sydkystens velhaveres afkom stige på toget mod byen - og da bestemte jeg mig for, at både Westernhagen og Matt Lambert er noget nær geniale.



Vi snupper et mere roligt - og smukt - nummer fra pladen, Halt mich noch einmal. Westernhagen er blevet skilt fra sin kone gennem 25 år og det kan godt tolkes som et skilsmissenummer. Jeg kan godt forstå journalisterne spørger til det, men jeg forstår også sagtens, at Westernhagen ikke svarer :-)



Til gengæld kan jeg godt lide, at han har ladet et midaldrende, lesbisk par spille hovedrollen i videoen. "Den skæggede dame" fra Melodi Grand Prix kan godt gå hjem og lægge sig, synes jeg. Min nærmeste veninde, som lever i en såkaldt "regnbuefamilie" konstaterede tørt: Der skal sgu mere end en mand i en guldkjole til at begejstre mig!



Men det her, det er ok.




fredag den 6. juni 2014

Morpersonen

Andreas er begyndt at skrive opgaver i skolen. For nogen tid siden skulle han vælge en person og lave en planche med oplysninger om vedkommendes liv. Personen, han valgte, var mig.

Først fulgte en række almindelige fakta, så som alder, erhverv, fødested o.s.v.

Herefter fulgte en sidste. lille opgave: Beskriv den sjoveste oplevelse, du nogensinde har haft med personen (som er mig!).

Så er det jo lige man spidser ører - for hvad er den absolut bedste oplevelse, drengen nogensinde har haft med mig? Er det charterrejsen, jeg møjsommeligt sparede sammen til? Turene i Zoologisk have eller Knuthenborg? Eller alle de hjemmelavede måltider og juleaften med "fuldt udtræk"?

Nej.

"Den bedste oplevelse, jeg nogensinde har haft med personen, var da hun skulle åbne en flaske danskvand, som brusede over, så hun blev gennemblødt." (Ok, jeg har tilføjet et par komma'er)

Sådan, du.
Den bedste oplevelse i en barndom kan fåes for 3,95 i Aldi.

mandag den 2. juni 2014

Livets Kilder





Ethvert livs mest betydningsfulde spørgsmål er dette: Hvordan blev jeg til den, jeg er i dag? Hvordan gik det hele til? Hvad er mit livs kilder?



Den tyske filminstruktør Oskar Roehler stiller dette spørgsmål i filmatiseringen af sin egen roman "Herkunft", hvor han bearbejder sin barndoms martyrium, omsorgsvigtet på første klasse, som barn af den tyske forlægger Klaus Roehler og feministen og forfatterinden Gisela Elsner. Begge forældre var medlemmer af den venstreradikale forfattergruppe "Gruppe 47" - Gisela Elsner med noget større succes og talent, Klaus Roehlers talent rakte ikke så langt som ægtefællens, men en karriere i forlagsbranchen, som forlagskonsulent for bl.a. Günter Grass, blev det dog til. Stakkels Oskar er - udover at være udstyret med disse forældre - faktisk opkaldt efter hovedpersonen i Grass' roman "Bliktrommen".

Filmens tema og personlige islæt har potentiale til at blive en værre omgang sødsuppe - men Oskar Roehler holder tungen lige i munden og formår at hæve sin egen families historie i 3 generationer til et generelt portræt af Bundesrepublikkens historie. Vi følger hans nazistiske bedstefar, som kom hjem fra russisk krigsfangenskab og skabte sig en plads i det tyske "Wirtschaftswunder" som havenisseproducent og hans forældres selvoptagede fortabthed til hans egen forvirrede og rodløse ungdom. Oskar Roehlers styrke og svaghed er på een gang hans enorme overskud af materiale; filmen varer næsten 3 timer, men jeg følte mig særdeles godt underholdt.

Filmen er desværre ikke kommet med danske undertekster endnu - jeg klarede den med undertekster på tysk for hørehæmmede. Og det tyske sprog har fantastiske ord. "Ein Zuhälter" er en alfons og "Eine Weltraumnutte" kan vist bedst oversættes til "en verdensrumsluder", a Space Hooker.

( - og her kan jeg ikke lade være, at tænke tilbage på en tidlige tysklærer og en af hans yndlingshistorier. Han havde engang en kvindelig elev, som var ung, blond og særdeles veldrejet, men desværre ikke besad klassens tungeste intellekt, pænt sagt. Hun kom efter ferien retur fra Tyskland og fortalte glædestrålende, at hun på sin rejse havde mødt flere tyske mænd - Og ved du hvad, Collin? De sagde, jeg var nuttet!)

Traileren slutter med en scene, hvor Oskars hovedrige, skrækkelige fruentimmer af en mormor spørger ham, om han allerede har været i KaDeWe (Kaufhaus des Westens, et mindst lige så fornemt og ikonisk varehus i Berlin, som det britiske Harrods i London)

Og barnet svarer: Das KaDeWe? Das würde eine Freundin von Papi in die Luft springen!

Og pludselig går det op for een, at man nok har gjort Willy Brandt og hans "Radikalenerlass" - det som i daglig tale kaldes "Berufsverbot" - uret. For sagen er jo den, at Bundesrepublikken efter krigsårene har spændt - og stadig gør - temmelig vidt politisk. Der findes stadig Nazister, dog ikke mange, men nogle, i Tyskland. Og modsat Danmark er de ikke nødvendigvis repræsenteret af typer, som Johnny fra Greve, men kan sagtens tilhøre den velsituerede og veluddannede øvre middelklasse. Og der findes også venstreradikale, som rent faktisk kunne finde på, at springe KaDeWe i luften.

Filmen er god underholdning og god af få forståelse af, så jeg anbefaler gerne.